Overskrift - Akvariefisk

[Almindelig neonfisk] [Solskinsplaty] [Black Molly] [Sugemalle]
[Rød slørhale] [Scalare] [Zebrafisk] [Glødelystetra]

Vandplanter

 

Zebrafisk - (Brachydanio rerio)

zebrafisk

Familie: Cyprinidae
Andre navne: Zebra danio
Levested: Det østlige Indien.
Kendetegn: Fredelig stimefisk. Grundfarven er sølv eller guld med tydelige vandrette blå eller lilla striber fra hoved til spidsen af halefinnen samt på gatfinnen.
  Zebrafisk er gode fisk at øve sig på for begyndere, hvis man vil have æglæggende fisk. Hunnen lægger æggene i vegetationen, og derfor er det vigtigt med et tilplantet akvarium. Zebrafisk kan finde på at æde deres egne æg og unger, så ynglen kræver planter, som de kan gemme sig i.
Kønsforskel: Hannen er slankere og lidt mindre end hunnen.
Størrelse: 5 cm.
Forhold: Holder til i top- og mellemzonerne i akvariet. Vandet bør være neutralt, men hårdheden spiller ikke den store rolle. De slanke og livlige svømmere trives godt i akvarier med god vandbevægelse.
  Velfodrede zebrafisk kan ofte ses legende i akvariet. Zebrafisk bør holdes i stimer på mindst 10 fisk.
Vandtemperatur: 22-24 grader - almindelig stuetemperatur.
Foder: Altædende.